Gris med æbler, kål & karry

Har haft fri i dag, så har haft lidt tid i køkkenet, hvilket der eller ikke har været meget af de sidste dage. jeg arbejder om aftenen i disse dage, så når jeg har hentet sønnen i vuggestuen, prioriterer jeg at være sammen med ham. Men i dag fik sønnen og jeg tid til at lave noget sammen. Han er 15 måneder og synes det er så hyggeligt at sidde på køkkenbordet kigge på og lege med diverse redskaber.

I dag lavede vi Gris med æbler, kål og karry. Vi lavede en stor portion, så der var til madpakkerne i morgen. Husk at vær opmærksom på at æbler hører til i den liberale ende af LCHF, men jeg vil ikke snydes for de gode hjemmedyrkede æbler. Du kan se kulhydrat indholdet af et dansk æbler HER

Gris med æble, kål og karry

Opskrift

500 g. fint snittet hvidkål
250 g. porrer
200 g. champignon i skiver
1 rød peber
1 gul peber
Smør til stegning
ca. 3 dl. piskefløde
Karry
4 æbler
2 nakkekoteletter
4 skiver bacon

Fremgangsmåde

Snit alle grøntsagerne fint. Smelt smør i en stor gryde, og brænd karryen af i smøret. Kom hvidkål i, og steg det let, pas på det ikke tager farve, derefter kommes porrer i, og det steger med. Tilsidst kommes resten af grøntsagerne i gryden, og steges møre. Snit 2 af æblerne i tynde skiver, og put dem ned i gryden. Tilsæt fløden og lad det står og små simre på komfuret. Min portion stod ca. i en time, men det er ikke nødvendigt.

Steg baconen sprød i en pande, derefter steges æblerne møre i baconfedtet, er der ikke nok fedt, kan man hælde en lille smule olie i panden. Tag æblerne af panden, og brun koteletterne på begge sider i detresterende fedt. Kom æbler og bacon på, os stil panden i ovnen i ca. 10 min. Husk at bruge en pande der kan holde til det. Jeg bruger selv CTX panderne fra Scanpan.

Kotelet med æble og bacon

Velbekomme

Kasper

 

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *