Brun kager

Hvad er julen unden brunkager, her giver jeg et bud på en opskrift, som jeg har fået af min svigermor, personligt er det de beste brunkager jeg kan få.

 

Opskrift

250 g smør
250 g mørk farin
150 g lys sirup
75 g mandler
50  g syltet appelsinskal
4 spsk. stødt kanel
4 tsk. stødte nelliker
4 tsk. stødt kardemomme
1,5 tsk potaske
1 spsk. vand
500 g hvedemel

Fremgangsmåde

Bland smør, farin og sirup i en gryde og smelt det ved svag varme til en ensartet masse. Tag gryden af varmen og lad den afkøle indtil blandingen er lunken.

Skold mandlerne, Smut og hak dem og bland dem sammen med syltet appelsinskal, kanel, nelliker og kardemomme. Rør blandingen sammen med den lunkne masse fra gryden.

Rør potaske ud i vandet. Rør det ud i dejen. Tilsæt mel, og ælt dejen smidig og glat.
Del dejen i 3 portioner, og rul dem til pølse på ca. 4 cm. i diameter, pølserne ligges på køl til dagen efter.

Skær dejen i tynde skiver ca 2 mm, og læg dem på en plade med papir på og bag dem ved 180 grader i 7-8 min. Køles af på en rist, og opbevares i en lufttæt småkage kasse.

Velbekomme
KitchenByK
Kasper

Ingefær/gurkemejeshot

Jeg er blevet vild med at drikke et morgen shot. Nu har jeg lavet denne version med frisk gurkemejerod i. Det er super nemt, og så er der jo mange gode sager i både ingefær og gurkemeje.

IMG_9746

Opskrift

3 øko citroner
200 g frisk øko ingefær
50 g øko gurkemejerod
0,5 dl sødemiddel efter egen smag, jeg foretrækker Sukrin gold (tilsæt evt, mere eller mindre efter smag), Den skal ikke være sød, men kun lige til at tage toppen af det stærke, hvis man er hardcore, drikker man den uden sødemiddel

Fremgangsmåde

Fyld 2,5 L vand i en gryde, og skær citroner, ingefær, gurkemejerod i skiver, og put det i gryden, med skræl og det hele, tilsæt sødemiddel, og lad det simre i ca 45 min. Lad det stå og trække et par timer i gryden, og hæld det derefer på skoldede flasker.

Velbekomme
KitchenByK
Kasper

LCHF pasta / Protein pasta

Kært barn har mange navne, men det mest brugte er nok proteinpasta. Men nok om det, for det er en super erstatning for almindelig pasta uanset hvad man kalder det.

IMG_9437

Opskrift

4 æg
125 g flødeost
1 kniv spids salt
5 tsk. Husk / loppefrøskaller (bruger du FiberHusk, så skal du bruge 2,5 tsk.)
Lidt olie

Fremgangsmåde

LCHF pastaen kan med fordel laves tidligere og så køles ned i køleskabet, og så tages frem når den skal bruges.
Pisk de 4 æg luftige sammen med saltet
Tilsæt derefter flødeosten, og pisk det igen
Tilsæt tilsidst de 5 tsk. husk, og pisk det igen.
Stil blandingen i køleskabet i ca. 10 min, imens ovnen varmer op til 150 G varmluft.
Tag blandingen ud af køleskabet, og pisk den igen. bred den ud på en bageplade med bagepapir smurt med olie, så hænger den ikke fast, blandingen for en god tykkelse hvis den kommer ud til hele kanten. Tag et stykke bagepapir mere, og smør det med olie, og læg det oven på blandingen, og bag det så i ovnen ca 10-12 min. tag den ud når den er fast.
Køl den af, og rul den så sammen og skær den ud i tynde strimler med en god kniv, eller til lasangeplader

Velbekomme
KirchenByK
Kasper

LCHF pasta med spinat og laks

Jeg var lidt tom for ideer da jeg skulle planlægge dagens middag, men lige så stille dukkede denne ret op i mit hoved i løbet af formiddagen imens jeg var på arbejde.

Jeg er kørt lidt træt i kål som tilbehør, så jeg ville prøve at lave en LCHF pasta erstatning, og heldigvis flyder internettet over med gode ideer. Det blev til denne tallerken super lækker laks med LCHF pasta og spinat.

IMG_9439

Opskrift (til 2 voksne og et barn på 2,5 år)

Laks

4 stykker laks
2 citroner
Cherrytomater
Olivenolie
Salt/Peber

LCHF pasta

4 æg
125 g flødeost
1 kniv spids salt
5 tsk. Husk
Lidt olie
Citron til servering

Spinatsauce

200 g frisk spinat
20  g fint revet parmesanost
2 æggeblommer
1 dl. fløde
Olie til stegning fx. kokosolie
Salt/peber

Fremgangsmåde

Laks

Læg laksen i et ovfast fad og smør lidt olivenolie over, og pres saften af en citron ud over, drys med salt og peber, læg lidt cherrytomater med i fadet, og læg et stykke staniol over, sæt ovnen ved 200 G varmluft i ca 15-20 min. Husk at holde øje med det.

LCHF pasta

LCHF pastaen kan med fordel laves tidligere og så køles ned i køleskabet, og så tages frem når den skal bruges.
Pisk de 4 æg luftige sammen med saltet, tilsæt derefter flødeosten, og pisk det igen, tilsæt tilsidst de 5 tsk. husk, og pisk det igen. Stil blandingen i køleskabet i ca. 10 min, imens ovnen varmer op til 150 G varmluft. Tag blandingen ud af køleskabet, og pisk den igen. bred den ud på en bageplade med bagepapir smurt med olie, så hænger den ikke fast, blandingen for en god tykkelse hvis den kommer ud til hele kanten. Tag et stykke bagepapir mere, og smør det med olie, og læg det oven på blandingen, og bag det så i ovnen ca 10-12 min. tag den ud når den er fast. Køl den af, og rul den så sammen og skær den ud i tynde strimler med en god kniv.

IMG_9437

Spinatsauce

Varm lidt olie i en høj pande, og put den frisk spinat ned i, og steg den ved svag varme til den falder sammen, tilsæt fløde og lad det simre lidt, tilsæt så de to æggeblommer og parmesanosten lad det blive en cremetmasse og tilsæt tilsidst de bagte tomater fra laksen og den fint skårne LCHF pasta. Varm det godt igennem og server straks sammen med laks, citron og mere parmesanost hvis man er til det.

IMG_9439

Velbekomme
KitchenByK
Kasper

Bacon indbagt brieost

Står du og mangler en lille ret til at tapasbord, lidt tilbehør til en grilletbøf, eller bare en lille hapser der er hyggelig at spise, så er denne lille bacon indbagte brie hapser helt perfekt.

Den er super nem at lave, og det smager helt fantastisk. Vælg den brieost som du bedst kan lide. Jeg har brugt en President brie her.

IMG_9333

 

Opskrift

4 Skiver brieost ca. 2×2 cm. Længde er underordnet
8 skiver bacon

Fremgangsmåde

Skær brieosten ud, og sno bacon omkring den, så den er helt pakket ind, et stykke på den lange side, og et stykke den anden vej rundt, nemt og simpelt. Steg den på panden til baconen er sprødstegt, server med det samme, evt. med lidt chili aioli

Velbekomme
KitchenByK
Kasper

Hurtig aubergine lasagne

Dette er blevet en af vores yndlingsretter her hjemme, det er der et par grunde til, for det første smager det suverænt godt, og for det andet er det nemt at lave.

IMG_7946

Opskrift

2 små løg
2 fed hvidløg
2 ds. hakkede tomater
2 auberginer
1 ps. revet cheddarost
500 g hakket oksekød
Salat, peber, timian, oregano, cayennepeber

Fremgangsmåde

Til denne opskrift, skal du bruge en gryde, der kan tåle at komme i ovnen.

Jeg har brugt en støbejerns gryde denne gang, men det kan sagtens laves i en pande også.
Snit løg og hvidløg i fint, og steg dem glasklare i olivenolie, tilsæt tomater og krydderier, krydder med det du kan lide, lad det små simre imens du ordner auberginerne. Snit auberginerne i 3 mm tykke skiver, og læg aubergineskiverne i lag ned oven på tomatsaucen. Læg låget på gryden, og lad det stå og små simre i ca 15-20 min. indtil aubergineskiverne er blevet møre.
I mens aaubergine og tomatsauce simre, steger du oksekødet i lidt olie. Tilsæt de krydderier du godt kan lide, jeg har brugt dem der står i opskriften, jeg synes de passer godt til retten.
Når aubergineskiverne er blevet bløde, drysser du halvdelen at osten over, drysser kødet over, og den sidste rest ost på toppen, så er gryden klar til at komme i ovnen i ca. 15-20 min. indtil osten er smeltet og blevet sprød. Hvis du har lyst til mere ost, gør det bestemt ikke noget at bruge to ps. ost.

Her er en lille billedserie af de forskellig arbejdsgange

Velbekomme

KitchenByK
Kasper