De tynde pandekager og jeg er bare aldrig rigtig blevet venner, jeg synes de enten bliver for tykke, eller falder fra hinanden når jeg laver dem, men i lørdags bad den 5 årige pandekage elskende søn om vi ikke kunne få pandekager til dessert, så det skulle vi selvfølgelig.
Da jeg ikke lige havde en opskrift på lager brugte jeg min ven Google til det, og tog såmænd bare den første opskrift på tynde pandekager jeg faldt over.
Da der ikke var sukker i den opskrift, tilføjede jeg lidt sukker og fulgte ellers opskriften.
Det blev de lækreste tynde pandekager med en let sprød kant.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den
Opskrift ca. 20 stk.
250 g mel
1/2 tsk salt
1/2 dl sukker
4 æg
6 dl. mælk
1/2 dl smeltet smør
Fremgangsmåde
Bland de tørre ting sammen i en skål og bland æg og mælk i en anden skål og pisk det sammen. Bland derefter de mælkeblandingen sammen med det tørre, og pisk det godt sammen, lad det hvile i 20 min. inden det smeltede smør rører i dejen.
Jeg bagte dem på en slip let pande, og brugte derfor ikke ekstra smør til stegning af pandekagerne.
Be the first to comment