Loaded cauliflower

Har været en tur på den amerikanske LCHF gruppe igen for at hente en opskrift.

Link til gruppen på facebook: LCHF – Around the world

Jeg så et billede af blomkål i fad og var straks inspireret. Jeg er ved at være lidt træt af at rende rundt i de samme opskrifter på tilbehør hele tiden.

Denne ret viste sig at være en sand åbenbaring, det smagte så godt. Billedet er af den version jeg lavede.

Jeg ændrede lidt i den opskrift, som jeg fandt på nettet, defor skriver jeg den her sådan, som jeg lavede retten.

Loaded cauliflower

1 blomkål
2 dl. creme fraiche 38%
2 dl. mayonaise
200 g. revet ost (Jeg brugte en lagret hvid cheddar – det passede med et stykke)
1 pk. bacon i skiver (8 skiver)
1 dl. purløg
1/2 tsk. paprika
1/2 tsk. cayennepeber

Vejledning

Varm ovnen op til 225 grader.
Skær blomkål i mindre buketter, og kog dem til de er møre, ca. 8-9 min.

Lad blomkålen køle af.
Steg bacon sprød, og skær det i små stykker.
I en skål blandes creme fraiche, mayonaise, 150 g. revet ost, bacon, purløg, paprika og cayennepeber sammen med de kolde blomkål. 
Det hele vendes forsigtigt sammen og puttes i et ildfast fad. Resten af osten puttes ovenpå og fadet stilles midt i ovnen i ca. 15 min. til osten er gylden.
Velbekomme
K

You may also like...

2 Responses

  1. 6 april, 2015

    […] Jeg har her til aften lavet en ny favorit flæskesværspaneret blomkål. Det var en ide der kom spontant til mig, da jeg havde lyst til at prøve noget andet end kogt blomkål, eller loaded cauliflower. […]

  2. 14 april, 2015

    […] tilberedningen af Loaded Cauliflower har jeg skrevet om her Porchettaen var en færdig købt fra Rema1000, og den smager ret godt. I går fik den 2 timer på […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *