Stegt flæsk med rosenkål a la creme

Aftensmaden i går skulle være hurtig at lave da jeg havde været tidligt oppe og på arbejde, derfor var jeg faldet i søvn på sofaen og havde sovet lidt på sofaen fra 17.00 til 17.30 og da vi gerne vil spise kl. 18.00 pga. vores søn på 16 mdr. skulle det gå hurtigt. Der for blev det til denne her ret, som kan laves på kun 30 minutter.

IMG_4601

Opskrift

800 gram friske rosenkål
Et lille løg
En pk. bacon i skiver
2 dl fløde
En pk. Svinebryst i skiver
salt/peber
Frisk revet parmesanost

Fremgangsmåde

Rens rosenkål og skær dem i  halve. Snit løget fint. Skær bacon i små tern. Steg løg og bacon i smør på en pande, og når løget er belvet klart, og bacon stegt, puttes de halve rosen kål på, og de steges godt igennem til de begynder at blive bløde, derefter puttes fløden på, og den koger ind til en cremet sauce omkring rosenkålen. Smag til med salt og peber. Lad rosenkålen stå og små simre i 20 min. ved svag varme.
I går stegte jeg svinebrystet i ovnen ved 225 grader i ca 25 min, vendte dem en gang undervejs. Det er en super nem måde at gøre det på, og den blev super lækker.
Anret på en tallerken og riv noget frisk parmesan ost over rosenkålene.

Velbekomme
KitchenByK

Kasper

Related Post

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.