Squash pizza fad / Zucchini pizza Casserole

Den anden dag fik jeg en mega stor squash af en kollega. Den var ca. 45 cm. lang, og har nok vejet mindst 2 kg.

Ca. 45 cm. gratis squash

Så gik jeg på opdagelse på Pinterest efter inspiration. Pinterest er ganske nyt i min verden, men det virker som om det er et super sted, at få inspiration. Derfor har jeg også oprettet en profil derinde. Min profil kan ses her

Dagens inspiration til en squash ret var Zucchini pizza casserole. Det er revet squash bagt med æg og ost i, og med en kødsauce og mere ost ovenpå.

Dagens tallerken så sådan ud:

Jeg har omregnet fra amerikanske mål til danske mål. Opskriften er som følger:

Bund:
600 g. revet squash
1/2 tsk. salt
2 æg
20 g fin revet parmesanost
100 g revet mozzarella
50 g revet cheddar

Squashen rives og lægges i et dørslag og drysses med salt, for at trække noget væske ud af den. Den skal trække i mindst 10 min.
Derefter blandes de andre ting i, og blandes godt sammen. Blandingen kommes i et fad (33x23cm) og glattes ud. Massen bages i 20 min. ved 200 grader.

Imens bunden bages, laves kødsaucen:
500 g hakket oksekød
1 mellemstort løg (ca. 100g)
400 g tomatsace (Køb en god tomatsauce eller lav den selv)

Løg steges klare i lidt olie, og kødet brunes sammen med løget. Tomatsaucen hældes over og det skal stå og simre i panden indtil bunden er bagt.

Når bunden er bagt, kommes kødsaucen ovenpå:
Ovenpå kødet kommes:

100 g revet mozzerella
50 g revet cheddar
1 grøn peber (jeg har brugt 1 rød, da jeg ikke havde flere grønne)

Fadet sættes tilbage i ovnen i 20 min. eller indtil osten er smeltet og gylden.
Sådan nåede vi frem til dagens tallerken.
Det er en super lækker ret, som smager helt vildt godt. Den er ikke så svær at lave, og det meste af tiden, står den og hygger sig i ovnen..
Velbekomme
K

Related Post

2 Comments

  1. Hej Kasper.

    Har præcis indtaget en tallerkenfuld lækker mad lavet efter denne opskrift. Det bliver helt sikkert en gemmeopskrift. Tak for det. Næste gang vil jeg putte lidt husk i squashbunden så den måske kan blive lidt fastere.

    Kram Sverigestossen.

  2. Jeg er glad for at du kunne lide opskriften.
    Giv endelig en tilbagemelding når du har lavet opskriften med HUSK i bunden.
    Tag et kig rundt på bloggen, måske er der andre opskrifter som du kan bruge

Skriv et svar til Sverigestossen Annuller svar

Your email address will not be published.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.