Spaghetti bolognese med linguini

Jeg lovede for efterhånden længe siden at skrive et indlæg om vores families traditionelle spaghettisovs. Det er en meget simpel version, den indeholder kun hakket oksekød, løg, hvidløg, hakkede tomater, tomat koncentrat, timian, cayennepeber og salt.
Som sagt meget simpel, men særdeles velsmagende.

Først finder jeg den store stegegryde frem, og hælder noget god Ekstra jomfru olivenolie i.

Jeg starter med at hakke løg, du skal bruge samme volume hakket løg, som der er hakke oksekød, og 1-2 fed hvidløg til 500 g. hakket kød.

Løg og hvidløg svitses i olien til alle løgene er glasklare, de må endelig ikke blive brune.

Når alle løg er klare, kommes det hakkede oksekød i.

Her er der brugt 750 g. kød, så derfor er der brugt 3 fed hvidløg. Kødet skal nu brunes, og kødet er færdig, når det er blevet gråt.

Når kødet er gråt, er det tid at komme 2 dåser hakkede tomater og 1 stor dåse tomat koncentrat i.
Når det er kommet i, smager man til med salt, cayennepeber og timian. 
 og lader det simre ved svag varme. Jo længere man lader det simre, jo bedre.
Idag fik retten lov til at stå ca 1½ time inden den skulle bruges.

Resultat af anstrengelserne, blev denne tallerken. Spaghetti bolognese med linguni og parmesan ost.

Velbekomme.

You may also like...

3 Responses

  1. Uhmm, simpelt er slet ikke dårligt – og slet ikke i forbindelse med pastaretter (synes jeg) 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

  2. K siger:

    Indlæget er også lavet, for at vise at man godt kan lave det selv hurtig, retten behøver jo ikke simre så lang tid. Samtidig er det også for at vise at der ikke skal så meget til for at lave en lækker ret, og så slipper man for at bruge Dolmio eller andre færdiglavede sovse. Tror ikke der er brugt mere end for ca 10kr. ud over kød til retten.

  3. Else siger:

    Måske skulle man lige advare den uerfarne kok om, at man skal røre i kødet hele tiden, mens det bliver brunet, så det bliver fin-opdelt. Hvis man ikke arbejder med kødet, bliver det til nogle dumme, flade klumper, og det er ikke sjovt.
    Måske skal man også advare den samme kok om, at cayennepeber er temmelig “hot”. De fleste (bortset fra vor far) vil synes at ½ teskefuld er nok til denne portion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *