LCHF pasta med spinat og laks

Jeg var lidt tom for ideer da jeg skulle planlægge dagens middag, men lige så stille dukkede denne ret op i mit hoved i løbet af formiddagen imens jeg var på arbejde.

Jeg er kørt lidt træt i kål som tilbehør, så jeg ville prøve at lave en LCHF pasta erstatning, og heldigvis flyder internettet over med gode ideer. Det blev til denne tallerken super lækker laks med LCHF pasta og spinat.

IMG_9439

Opskrift (til 2 voksne og et barn på 2,5 år)

Laks

4 stykker laks
2 citroner
Cherrytomater
Olivenolie
Salt/Peber

LCHF pasta

4 æg
125 g flødeost
1 kniv spids salt
5 tsk. Husk
Lidt olie
Citron til servering

Spinatsauce

200 g frisk spinat
20  g fint revet parmesanost
2 æggeblommer
1 dl. fløde
Olie til stegning fx. kokosolie
Salt/peber

Fremgangsmåde

Laks

Læg laksen i et ovfast fad og smør lidt olivenolie over, og pres saften af en citron ud over, drys med salt og peber, læg lidt cherrytomater med i fadet, og læg et stykke staniol over, sæt ovnen ved 200 G varmluft i ca 15-20 min. Husk at holde øje med det.

LCHF pasta

LCHF pastaen kan med fordel laves tidligere og så køles ned i køleskabet, og så tages frem når den skal bruges.
Pisk de 4 æg luftige sammen med saltet, tilsæt derefter flødeosten, og pisk det igen, tilsæt tilsidst de 5 tsk. husk, og pisk det igen. Stil blandingen i køleskabet i ca. 10 min, imens ovnen varmer op til 150 G varmluft. Tag blandingen ud af køleskabet, og pisk den igen. bred den ud på en bageplade med bagepapir smurt med olie, så hænger den ikke fast, blandingen for en god tykkelse hvis den kommer ud til hele kanten. Tag et stykke bagepapir mere, og smør det med olie, og læg det oven på blandingen, og bag det så i ovnen ca 10-12 min. tag den ud når den er fast. Køl den af, og rul den så sammen og skær den ud i tynde strimler med en god kniv.

IMG_9437

Spinatsauce

Varm lidt olie i en høj pande, og put den frisk spinat ned i, og steg den ved svag varme til den falder sammen, tilsæt fløde og lad det simre lidt, tilsæt så de to æggeblommer og parmesanosten lad det blive en cremetmasse og tilsæt tilsidst de bagte tomater fra laksen og den fint skårne LCHF pasta. Varm det godt igennem og server straks sammen med laks, citron og mere parmesanost hvis man er til det.

IMG_9439

Velbekomme
KitchenByK
Kasper

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *