Yoghurtmousse med brændte lakridsmandler & brombær

Yoghurtmousse med brændte lakridsmandler & brombær

8 oktober, 2014 0 Af Kasper

En lille hurtig men yderst velsmagende dessert. Jeg havde lige et øjeblik tilovers da jeg var på arbejde, og ud af det blå, fik jeg lyst til at lave en dessert til når vi skulle se første afsnit den nye sæson af Homeland. Jeg elsker den serie, og slugte de første 3 sæsoner råt. Den er så god.

Jeg tog udgangspunkt i grundopskriften på en tiramisu, men lavede den med græskyoghurt i stedet for mascarponeost.

2014-10-08 21.04.11

Opskrift

Yoghurtmousse

1 æg (delt i hvide og blomme)
4 spsk. græsk yoghurt
1 tsk. Sukrin Gold
1/4 tsk. vanilliepulver
2 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

Pisk æggehviden stiv en ren skål. Tag en ny skål, og pisk æggeblommen med Sukrin Gold og vanillepulver til det er blevet luftigt. Rør den græskeyoughurt i æggemassen. Tag en tredie skål, og piskflødeskummen stiv. Vend forsigtigt flødeskummen i æggemassen, og slut af med at vend den stive æggehvide i æg og flødeblandingen. Tag 4 små glas frem, og put massen ligeligt fordelt ned glassene. Stil dem i køleskab til de skal serveres, dog mindst en time, da den lige skal have tid til at sætte sig.

Lakridsmandler

2 tsk. Sukrin Gold
15 g. smør
1/4 tsk. lakridspulver
1/2 dl. mandler

Fremgangsmåde

Smelt Sukrin Gold i en gryde ved svag varme, og put smøret ned i Sukrinen og rør det sammen til en massen. Hæld mandlerne ned i massen og rør dem rundt til de er helt dækket at smeltet Sukrin, og drys med lakridspulver. Køl mandlerne af på et stykke bagepapir. Når mandlerne er kolde, hakkes de med en brødkniv til smulder. Brødkniven er god fordi der er takker på, som bider sig fast i mandlerne.

Brombær

tag 10 brombær og lav en lile smule marmelade af det, det kan gøres med lid vand, Sukrin og så en tur i mikroovnen i ca 1.5 min.

Når du skal servere desserten, tager du glassene ud af køleskabet, putter brombær på og drysser gavmildt med mandler.

Velbekomme

Kasper