Maduge 5 2011

Så blev der endelig tid til at samle op på det meste af den uge der nu er gået. Det har været en uge med skæve arbejdstider, lange dage, men en god uge.

mandag den 31/01-2011

Menuen var i dag karbonade med kartofler, majs, ærter og bearnaisesauce.

Ikke den store kreativitet, men det er altså en “all time favorit” her i huset.

tirsdag den 01/02-2011.

Kom igen hjem fra arbejde omkring kl. 22.00, så i dag stod den på nogle rester fra min fødselsdag, dejligt når man har noget i fryseren.

Det var en rest af en vidunderlig mørbradgryde, med bacon, cocktailpølser, løg, champignon, peberfrugter og fløde. Det var krydret med chili, og timaían, og det var så lækkert.

Her var det serveret med pasta, men ris er også super lækkert til.

onsdag den 02/02-2011

Var på besøg hos min forældre til aftensmad, hvor der blev serveret familie klassikeren over alle, nemlig pasta bolognese. Den vil jeg på et tidspunkt skrive et længere indlæg om, for det er en ret der står som noget særligt i vores familie. Den er ikke så avanceret, men den er perfekt, så når jeg en dag laver den, så skal der nok komme et indlæg om den.

torsdag den 03/02-2011

Endnu en hektisk dag i den her uge, hjem fra arbejde omkring 18.00, spise, og derefter videre på familie besøg igen. Det var super hyggeligt, men lidt stressende. Min kæreste havde heldigvis lavet mad. pitabrød med lidt tilbehør.

Pitabrødene var Princip pita brød fra føtex, de er super lækre, bløde og med en god smag, ikke som de papskiver man ellers kan købe.

Dette var første del af vores uge, nu må vi se hvdd resten byder på.

Related Post

2 Comments

  1. Karbonader er slet ikke helt tosset. Også en af mine favoritter, men af en eller anden grund kommer det aldrig på menuen.
    Mørbradgryde er også glimrende og tilmed nemt at lave.
    Jeg ser frem til at læse om Bolognesen, for det er også en af mine absolutte favoritter. Spaghetti Bolognese er en meget velsmagende ret som desværre ofte forveksles med den temmeligt kedelige pasta med kødsovs.

Skriv et svar til Papa Vakalis Annuller svar

Your email address will not be published.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.