Skjulte kulhydrater
Hvad mener jeg egentlig med den overskrift, for man kan jo se Kh indholdet på alle rapvare, så det er jo ikke fordi der ikke bliver oplyst omkring det.
Det jeg mener er at i mange af de grøntsager vi spiser på LCHF er der tæt på 5 g kh pr. 100 g, og det er jo en “lovlig” grøntsag, som man bare kan spise løs af. Men sådan forholder det sig også hvis man spiser liberalt LCHF (op til 50 g kh pr. dag), men desvære er snakken en helt anden, hvis man ønsker at at spise efter de strikse LCHF principper (op til 20 g kh. pr. dag).
Jeg flyttede for 14 dage selv mit fokus tilbage på en striks LCHF efter en lang periode, hvor der ikke skete noget på vægten. Jeg begyndte at logge min mad på www.madlog.dk og fandt ret hurtig ud af at det som jeg troede var en striks tilgang til LCHf hurtig blev til en liberal tilgang, da jeg spiste langt flere kulhydrater igennem mine grøntsager, end jeg regnede med at jeg gjorde. Noget andet der overraksede mig, men som jeg jo nok egentlig godt vidste, var hvor meget grønsager faktisk vejer. Fx hvs jeg spiste en rødpeber frugt til frokost, vejede den hurtigt 100 g, og tilførte således 4,6 g kh til min dagsration på 20 g, problemet for mig med det er at det er alt for mange kulhydrater i forhold til hvor mæt jeg bliver af det.
Det åbner så et helt an det spørgsmål: “Bliver man nød til at begrænse sit kulhydrat indtag igennem grøntsager for at kunne spise striks LCHF”. Til det spørgsmål er der i følge min optik to svar, ja og nej. Hvis man siger ja til det, og kun som jeg gør spiser de grøntsager der ligger i den lave ende af kulhydratskalaen som fx. blomkål (indsæt værdi), brocolli (indsæt værdi), iceberg salat, agurk og almindelige tomater, der er sikkert mange andre der ligger så lavt, så giver det mulighed for at spise flere gram grøntsager end hvis man siger nej, og spiser alle typer grøntsager som ligger under 5 g. pr. 100 g. Jeg har valgt den løsning der hedder: Find de grøntsager der ligger omkring 2 g pr. 100 g. for at kunne få mulighed for at spise mere grønt, fremfor at spise mere forskelligt grønt. Jeg har valgt den måde, da den strikse LCHF for mig kun er en periode, hvor jeg ønsker at sætte fuld tryk på vægttabet igen. Jeg kan se at det virker, for efter 14 dage på den måde, sker der endelg noget på vægten igen. Jeg mener dog også at det vil blive for kedeligt på den lange bane at skulle begrænse sig til relativt få typer grøntsager, men for mig har det været en nødvendighed, for at komme tilbage på det rette spor.
Samtidig med den skrappe fokus på kulhydrater i grøntsager, har jeg også kiggeet på mange af de andre fødevare kilder som jeg har brugt meget af, og her viser det sig igen, at fløde er endnu en kilde til flere kh end jeg har lyst til at få igennem et enkelt produkt som ikke giver mig den mæthedsfornemmlse, som jeg ønsker at have. derfor har jeg i samme ombæring, droppet en del af det fløde indtag som jeg har haft, og fx. droppet det i min eftermiddagskaffe. Som en konsekvens af det, har jeg også fokus på at spise den rigtige fordeling af fedt og proteiner. I forhold til protein satser jeg på at spise 1 g protein pr. kilo kropsvægt jeg har. Det er super lækkert at kunne spise lidt ekstra kød eller æg, for at ramme proteinindtaget for en dag
Be the first to comment